Omtale

DKR -NYT

 

Kære lyttere

Du sidder nu med programmet for oktober og november og jeg håber som altid at du finder noget du gerne vil lytte til enten på FM 104,7 eller fra hjemmesiden www.d-kr.dk

Det er med sorg at vi har modtaget beskeden om at Tonny Christiansen er død d. 29. august. Tonny har i flere år været medarbejder på Dkr og med i bestyrelsen. Ære være Tonnys minde.

Det kan nås endnu at få betalt kontingent til DKR. 300,- kr. for enkeltmedlemmer og 600,- kr. for foreninger. Gaver er også velkomne og uanset om det er kontingent eller gave så brug venligst kontonummeret: 1726 konto 5305-800-130. På forhånd tak.

Skulle du have lyst til at prøve at lave radio, så ring eller mail til DKR. Det kunne jo være der var noget du savner i vores valg af programmer.

Måske var det noget for dig at prøve at være studievært en lørdag eller måske var det mere interessant at være teknikker?

Vi bekendtgør gerne arrangementer for din forening det er gratis og vi modtager gerne kirke og foreningsblade fra dem der stadig bruger disse. Vi ved godt at det bliver mere brugt at man som medlem af en forening kan gå ind på dennes hjemmeside og finde oplysningerne. Men vi er alle frivillige og ulønnede her på DKR, og det er ikke altid at tiden er til at besøge de forskellige foreningers og kirkers hjemmeside for at finde relevante oplysninger.

Vil du glæde dig selv eller familie og venner med et stykke musik kan du senest torsdag kl.12:00 sende dit musikønske på mail eller indtelefonere det, så kan det komme med i Din og min musik lørdag kl.11-12.

E-mail denkristneradio@hotmail.com tlf.nr 5943 7643

Hilsen Henrik

  

"Go'morgen lørdag"
En lille morgenhilsen til dig og mig.
Lyt på DKR - hver lørdag kl.9.00-9.15.
I oktober måned er det Hanne Frederiksen, der lørdag kl.9.00 bringer en morgenhilsen
I november måned er det Inge-Lise Særkjær, der læser fra Bente Christa Hansens blog "Denne dag er muligheden".

"Kend din Bibel"
hver torsdag kl.19.00-19.15
.
Oplevelser med Bibelen fortalt af skiftende personer.
I oktober og november er det Dan Billeskov vi skal lytte til.

"Din og min musik"
Ønskeprogrammet lørdag kl.11.00-12.00

Send en musikhilsen til dine venner – det er gratis!

Ring eller skriv til os inden torsdag kl.12.00, så sender vi din hilsen med dit musikønske den følgende lørdag.
Du kan også sende dit musikønske via DKR's hjemmeside www.d-kr.dk

 

Lytterkontakten

Har du, som lytter til DKR, ris eller ros til vore programmer – har du gode ideer til nye programtyper, eller har du noget på hjerte som du gerne vil delagtiggøre andre i, så skriv til os til denkristneradio@hotmail.com eller ring på 59 43 76 43.

 

Medlemskonkurrence 

Bliv medlem af DKR – som støttemedlem – eller skaf et nyt medlem, så deltager du automatisk i lodtrækningen om en gave.

 

Programmøde på DKR mandag d. 4/11 kl. 19.00

Deadline til programmet er mandag d. 4/11 kl.19.00